morgenmedkat
kammerpels
andet02
andet03
figur1goldenretreiver
figur2closeup
figur3megacloseup

Andet

Her kan du finde oplysninger om relaterede service vi tilbyder hos Dyrlæge Boysen.

Hårsækmider

BARF, beskrivelse af et foderprincip

Megaskælsyndrom – nonepidermolytisk ichthyosis hos Golden retriever

 

Hårsækmider

Infektion med hårsækmider, demodecose, er en relativt hyppigt forekommende hudlidelse hos hund. Det er en alvorlig sygdom, som i værste fald kan resultere i aflivning.

Hårsækmiden, Demodex canis, er en normal del af hudfloraen, men i nogle tilfælde vokser antallet og giver infektion. Der findes en lokal og en generaliseret form.

Lokal demodecose forekommer hos unge hunde, under 1 år gamle. Der ses typisk områder med rød hud og hårtab i ansigtet og/eller på forbenene. Kløe og let skællen kan være til stede. Denne form af lidelsen forsvinder som oftest spontant.

Generaliseret demodecose (se figur 1) involverer større dele af kroppen med eller uden infektion af poter.

Klinisk ses områder med hårtab, knopper og let grad af skæl. Der udvikles hyppigt en infektion af hårsækkene med knopper og rød hud. Betændelsen kan udvikle sig fra en overfladisk hudbetændelse til en dyb med sår.

Som regel er det stafylokok – bakterien der er involveret i disse infektioner, men også andre bakterier kan spille ind.

Hos nogle hunde ses udelukkende en poteinfektion med demodex (se figur 2).

Måden hvorpå demodecose udvikles er endnu ikke helt afklaret. Demodexmiden overføres til hvalpen fra tæven ved direkte kontakt i de første par levedage. En arvelig disposition gør, at infektion ses hyppigere blandt hvalpe i nogle familier. Faktorer som bl.a. stress, løbetid og nedsat immunforsvar menes generelt at øge risikoen for udviklingen af demodecose.

Hos den ældre hund kan andre primære årsager som f.eks. hormonelle sygdomme og kræft være årsagen til sygdommens opståen. Diagnosen stilles ved påvisning af hårsækmider i hudskrab eller i enkelte tilfælde hudbiopsier.

 

Behandling af demodecose

Behandling af lokaliseret demodecose kan ske med midler som f.eks. benzoylperoxid gel, som smøres på huden. I milde tilfælde kan man afvente og se, om sygdommen forsvinder af sig selv, eller viser sig at være starten på en generaliseret lidelse. Hyppige kontrolbesøg er da vigtige.

De senere år er der sket en udvikling indenfor behandlingsmulighederne af generaliseret demodecose. Prognosen for helbredelse er bedret væsentligt, og omtrent 90% af alle hunde kan idag kureres. På de resterende 10% virker behandling ikke og disse hunde bliver oftest aflivet.

Behandlingen af generaliseret demodecose kan vare op til 1 år, hvilket man som ejer skal vide fra start. Den involverer mange dyrlægebesøg, og kan være økonomisk belastende.

Førend behandling igangsættes vurderes dyrets almene sundhedstilstand og særligt hos den ældre hund skal andre årsager til demodecosens opståen søges. Manglende effekt af behandling kan i nogle tilfælde skyldes, at den primære årsag ikke er identificeret.

Nogle tæver oplever tilbagefald ved løbetid, og en sterilisation anbefales derfor. Alv frarådes.

En eventuel bakteriel hudbændelse skal bringes under kontrol før- eller sideløbende med behandlingen af miderne.

Uanset behandlingsmiddel er det vigtigt at sikre sig effekt af den ordinerede behandling ved månedlige kontrolskrab hos dyrlægen. To negative kontrolskrab med en måneds mellemrum er standard, førend behandlingen stoppes. Først 12 måneder efter endt behandling, kan et dyr erklæres rask, og i den periode skal eventuelle hudforandringer undersøges, og midler der dæmper immunforsvaret undgås (f.eks. binyrebarkhormoner).

 

Lægemidler

I Danmark skal dyrlægerne følge kaskadereglen for valg af lægemidler. Den siger, at dyrlægen skal anvende veterinære lægemidler, der er godkendt til den pågældende sygdom og dyreart. Såfemt det vurderes, at dette middel ikke virker på den pågældende patient, kan søges om dispensation til brug af et andet middel. I Danmark er Advocate® eneste registrerede middel.

 

 

BARF, beskrivelse af et foderprincip

Af fagdyrlæge Michael Thorsen, Middelfart (2007).

Den senere tid er flere dyrlæger af især klienterne, blevet gjort opmærksom på et nyt foderprincip, BARF. Meningen med denne artikel er et forsøg på at beskrive tankerne bag BARF, og forholde sig til BARF set fra en dyrlægefaglig vinkel.

 

Hvad betyder BARF? BARF er en forkortelse som kan oversættes til enten: Bone And Raw Food og Biologically Appropiate Raw Food. I Danmark benyttes også betegnelsen ”råfodring”. Det skal til en start nævnes, at der er forskel i opfattelsen af hvordan man skal fodre ved BARF-metoden.

Dyrlægerne Tom Lonsdale og Ian Billinghurst er pionererne indenfor BARF, og har udfoldet stor energi i deres promovering af dette princip. Begge har skrevet bøger om BARF og har hjemmesider hvis man vil dybere ind i tankegangen. På www.rawmeatybones.com kan man eks gratis downloade Tom Lonsdale´s sidste bog ”Work Wonders”. Fælles for deres hjemmesider er det kommercielle: Ian Billinghurst sælger foder, og annoncerer efter distributører og Tom Lonsdale sælger sine bøger.  I Danmark kan BARF findes som firmaet Dansk BARF center. Det drives med salg af hundefoder som kerneområde. Her ud over drives en rådgivningsvirksomhed og snart også en tilknyttet dyreklinik. Se mere på www.barf.dk. Til en start skal lige præsenteres et forslag til fodring ved metoden: 30 % kallun, 10 % hjerte/lever, max. 10 % kylling m. knogle. Resten varieret protein/knogle fra eks. okse, lam, rensdyr, hest, kanin og hjort. Dertil skal der gives et vitamin/mineral tilskud på hver køddag (1).

I det følgende angives nogle af nøglepunkterne med egne kommentarer:

 

”Hunden er en ulv”

Udgangspunktet i BARF er antagelsen at hunden i princippet er som en ulv. Den er ”designet” som en carnivor.

- Hund, ræv og ulv er nært beslægtede, også mht fordøjelsessystem. Hunden er hvad man kan kalde en omnivor carnivor. Hvor meget evolutionen har ændret hunden fra ulven vides ikke. Det vides derimod at der er små forskelle mellem små og store hunde.

 

”Fodre så naturen efterlignes”

Antagelsen er at hunden forbliver mest sund og rask ved at spise foder som oprindeligt i naturen. Det kan være dyr den jager, insekter, kadavere, fisk og frugter. Faste menes ikke at være skadeligt, da ulven ikke spiser hver dag, og dermed faster. Det antages at det måske er gavnligt da f.eks. insulinlageret kan blive genopbygget (2).

- Det vides at tarmen ændres ved faste og længere tids faste nedsættes mucosalaget i tarmen og risikoen for sepsis øges (3).

Hundens foder skal være råt. I naturen er alt foder råt.. De naturlige enzymer i det rå foder er med til at fordøje foderet for hunden. Varmebehandling vil ødelægge hundens fordøjelse da enzymerne ødelægges af varmebehandling. Hunden skal derfor selv tilføre flere enzymer til tarmkanalen for at få fordøjet foderet. Herved fjernes enzymer som hunden bruger til andre vigtige katalytiske funktioner (4).

- Hunden tåler generelt godt råt foder. Betydningen af foderets naturlige indhold af enzymer for hundens fordøjelse kendes ikke, og må antages at være yderst beskeden. I naturen fortæres byttet straks og efterlader ikke tid til modning af byttet først. Varmebehandling af knoglen kan få den til at splintere, med risiko for traumeskader. Der er ingen dokumentation for om varmebehandling ændrer optageligheden af mineralerne.

Kød tilhørende knogle skal udgøre hovedparten af foderet. Det er meningen af både kødet/vævet samt knoglen skal spises. Det kan være hel fisk, fiskehovedet, kylling hvor kødet til mennesker er fjernet, hest, lam, kalkun, okse og kalv i stykker. Det angives at eks. ribben er gode at tygge i. Kødet der købes, er ofte blendet og frosset i portionspakker. Det siges at hvis knoglen bliver varmebehandlet, vil hunden få problemer.

- Her betyder det at hunden får et markant større indtag af protein, calcium og fosfor end traditionelt fuldfoder som følger angivet normer. Hunden har en stor tolerance overfor sammensætningen af foderet, deraf betegnelsen en omnivor carnivor. En primær protein/fedtfodring kan tænkes at være ok for en carnivor. Hunde med lever og nyrelidelser og ældre hunde, kan få problemer med udskillelsen af f.eks. urea. Det er velkendt at især hvalpe og unghunde af stor race ikke tåler et højt indhold af calcium og fosfor, som samtidig skal være i det rette forhold. Især i disse tilfælde bør man nøje overveje en anbefaling af BARF, indtil det er vist at BARF ikke giver en øget risiko.

Stivelse, som korn og lignende hører ikke til i diæten, da det ikke er et naturligt fødeemne for hunden/ulven. De er evolutionsmæssigt ikke udviklet til at fordøje det.

- Stivelse/korn fordøjes ikke optimalt af hunden i hel tilstand da hunden ikke har så stor pankreas-amylase aktivitet som vi mennesker. Bliver det forarbejdet, valset/malet, øges tilgængeligheden og optagelsen dermed.

Vitamin- og mineralblanding gives som tilskud. Optagelsen af vitamin og mineral fra planter og frugter er svær for hunde, da de kun vanskelligt nedbryder cellevæggene (2).  I naturen fås de via det planteædende byttedyrs mavesæk som har nedbrudt cellulosen og frigjort stofferne. Det produkt der sælges på www.barf.dk beskrives som særligt velegnet, da det har mindst lige så god optagelighed som i omtalte mavesæk.

- Der er ingen dokumentation på at den særlige tilskudsblanding er fordelagtig i forhold til andre blandinger. Det væsentlige er at opfylde de alment gældende normer. I forhold til almindelig anbefalede normer, vil mange af de foreslåede foderopskrifter afvige en del herfra. Eks. calcium er i mange tilfælde forøget.

BARF giver bedre tandsundhed. Tom Lonsdale mener at hundenes tandsundhed nedsættes hvis der fodres med tørfoder, begyndende fra når mælketænderne skiftes. Det er årsagen til inflammation i tandkødet med spredning af bakterier til andre organer og deraf følgende sygdomme.

- Der er ingen dokumentation på bedre tandsundhed og generel bedre sundhed ved BARF-fodring. Det virker ikke usandsynligt at der sker en nedsættelse af plak-dannelsen ved at gnave ben, da til sammenligning den mekaniske rensning ved fodring med T/D virker i et vist omfang. Undersøgelse på vilde afrikanske hunde viste at de havde samme tandsygdomme som domesticerede hunde, og konkluderede at naturlig fodring i naturen ikke beskytter mod tandsygdomme (5)

BARF behandler allergi og kan forebygge kræft. Dansk Barf-center angiver i annoncer at de modtager hunde med allergi, og skriver på hjemmesiden (1) at haft mere end 1000 hunde i behandling, hvoraf 95 % er blevet fuldstændigt symptomfri. Der spekuleres også i at flere hunde får kræft, og barf kan forebygge det (2,4).

- Der er ingen dokumentation som støtter de synspunkter.

Overvejelser i forbindelse med BARF-fodring:

Salmonella- og campylobacter-infektion er først på listen, da mange hunde får rå kylling. Hunden har lavere pH i ventriklen og dermed større resistens mod infektion. Hvis der samtidig gives stivelsesholdigt foder, kan det buffe mavesyren og øge salmonella-risikoen. Er hundens tarmsystem samtidig svækket, eller faster en periode, er der risiko for passage af bakterien over tarmbarrieren. Et studie har vist en sammenhæng ved fodring med råt kød til Greyhounds og tilstedeværelse af salmonella i såvel afføring som omgivelserne (6). Der er derfor en zoonotisk risiko hos BARF-hunde, hvor hele husstanden og omgivelserne kan være inficeret af klinisk raske smittebærere.

Afsluttende er min holdning, at korrekt fodring medvirker til at sundt og langt hundeliv. Tillid til leverandøren af foder til sin hund, både angående tørfoder og barf-foder er nødvendig. Barf-fodring kan sammensættes næringsmæssigt korrekt, men det kræver både tid, engagement og viden.
 

1. www.barf.dk

2. Lonsdale, Tom, ”Raw meaty bones”, forlaget Rivetco, 2001

3. Spreng D, personlig meddelse ved SDF´s årsmøde 2006.

4. www.barfworld.com

5. Steenkamp G, J Vet Dent, 1999, Vol 16, no 2, 65-8

6. Morley PS et al.: Evaluation of the association between raw meat and Salmonella enterica infections at a Greyhound breeding facility. JAVMA, 2006, 228 (10), 1524-32

 

 

Mega-skæl syndrom – nonepidermolytisk ichthyosis hos Golden retriever

De senere år er der kommet øget fokus på skælsygdommen "Ichthyosis" hos Golden retriever. Dyrlæge Boysen har sammen med Københavns Universitet lavet 2 undersøgelser omhandlende sygdommen, dens forekomst og betydning i Danmark.

Det har bl.a. resulteret i følgende to publikationer 1/ specialeopgave "Master's thesis, Ichthyosis in the Golden retriever" af dyrlæge Christina Noes (link her til Christina Noes specialeopgave her) og 2/ artikelen "Ichthyosis hos Golden retriever i Danmark" af dyrlæge June Berg, som har været i Dansk Veterinær Tidsskift (June Berg's artikel kan linkes til ved at klikke her).

DKK har på baggrund af undersøgelserne udarbejdet en udtalelse "Udtalelser ichthyosis DKK 2014" om sygdommen, se her (udtalelserne kan linkes til her).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2015-2018 ©Copyright | .

dlblogogreysmall

Figur 1. Mops med hårsækmide infektion med bare pletter og mørkfarvning af huden mange steder på kroppen. Hunden klør sig ikke noget særligt på stederne.

Hunde og katte kan have andre sygdomme som vi også kan hjælpe med her.

Figur 2. West highland white terrier på 9 år med betændt pote som følge af hårsækmide infektion. Huden er mørkfarvet og hævet på alle poter. Hunden bider sine poter fordi den ud over hårsækmider også har allergi.

Figur 1. Ung Golden retriever med en tilsyneladende flot pels. Kommer man tættere på ses store skæl og hyperpigmentation på bugen. Foto: Bettina Hoffmann.

Figur 2. Close-up billede af store skæl på brystet af 5 årig Golden retriever. Denne hund har haft lidelsen siden 8 ugers alderen.

Figur 3. Megaskæl close-up. Et skæl på omkring 9 mm i diameter fra Golden retriever med nonepidermolytisk ichthyosis.